Beskrivelse
Stimson Estate Cellars, Cabernet Sauvignon
Californien
Ca 90 % af al amerikansk vin kommer fra den ca. 1000 km lange stat Californien og der laves vin fra nord til syd. Der er som bekendt meget varmt i Californien – måske endda for varmt til at lave vin, hvis ikke det da var for Stillehavets fantastiske indflydelse. Stille havet sender kølige briser, havgus og tågebanker ind over Californiens vinmarker og gør sit til, at druerne får den perfekte kombination af masser af sol og varme for sød, moden frugt og nedkøling for kompleksitet og syre. De mest kendte vindistrikter i Californien er Sonoma, Napa Valley, Monterey County, Santa Barbera
Chateau Ste. Michelle
Chateau Ste. Michelle er et af USA’s mest prominente vinhuse, grundlagt i 1934, og dermed Washington State’s ældste vinhus. Filosofien er at kombinere klassisk, europæisk vintradition med ‘New World-innovation’. Til det har huset engageret vinmagere fra den toscanske prestige-familie Antinori og den tyske Riesling-ekspert Dr. Loosen – vinmageren fra Mosel, der med rette kaldes “the rockstar of Riesling”. Ste. Michelle står sammen med Stag’s Leap Wine Cellars for nogle af USA’s officielt bedste vine. Chateau Ste. Michelle blev i 2012 udnævnt til “United States Producer of the Year” i “Wine and Spirit Competition (IWSC).”
Vinen
Klassisk amerikansk Cabernet Sauvignon giver vinen en fin solbærfrugt med søde krydderier, ristet og lidt sødligt fadpræg og så ellers Cabernets flotte skruktur med både brede skuldre og kompleksitet. Sådan et eksempel er Stimsons Cabernet Sauvignon som med sin flotte frugt, sin afdæmpede tannin og fine krydrethed er det perfekte match til kalvekød, lam og en god, grillet sirloin. Vinen afspejler vinmagerens intention om at lave bløde og imødekommende vine der leverer her og nu.
Hent vores brochure her: